
Holger Rune i chok: Ubehagelig oplevelse

Holger Rune slog franske Quentin Halys i fem sæt i fjerde runde af French Open, så egentligt var det en god kamp for det danske vidunder.
Men faktisk var det en ganske ubehagelig oplevelse for tennisspilleren.
En mand iblandt publikum blev nemlig så arrig, da Holger Rune smed sit håndklæde i håndklædekassen, at han aggressivt langede ud efter danskeren.
Det skriver Ekstra Bladet.

Holger Rune: Pinligt
Efterfølgende forklarede Holger Rune situationen på et pressemøde:
- Han blev aggressiv og langede ud efter mig. Jeg synes, det var meget underligt, for jeg havde intet gjort imod ham. Han burde ikke interagere med spilleren på banen. Det var en smule pinligt, synes jeg, sagde han.
Holger Rune bad tre gange om at få manden fjernet fra publikum, og da videoerne fra kampen endelig blev tjekket, så danskeren ikke den aggressive mand mere.
Quentin Halys undskyldte efter kampen på vegne af det franske publikum.

