19. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Hvad sker der lige dér? Desperat Holger Rune slår pjalterne sammen med hårdt prøvet legende

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er ingen tvivl om, at den danske tennisstjerne resultatmæssigt er midt i sit livs største krise. Den krise skal en levende ketsjerlegende med et blakket ry forsøge at hjælpe Holger ud af.

Danmarks tennisstjerne Holger Rune har desværre hyppigere slået bolden i nettet end over nettet de seneste måneder, og det har kostet mange nederlag.

Holger er resultat- og spillemæssigt i sin karrieres største krise, og den triste situation skal han have hjælp til at kæmpe sig igennem.

Derfor har Rune-lejren slået pjalterne sammen med den hårdtslående tyske legende Boris ”Boom Boom” Becker, der skal være træner den kommende tid.

Det fortæller Holgers mor, Aneke Rune, til B.T.

Holger Rune klar til vildt samarbejde

Aftalen med Becker gælder for resten af året, så han er med Holger Rune til store turneringer i Basel og Paris.

Der er noget at arbejde med for Holger og Boris, for danskeren har tabt hele 10 af de seneste 11 kampe.

Tyske Boris Becker har vundet imponerende seks grand slam-titler i sin karriere, og han har arbejdet sammen med den nuværende superstjerne Novak Djokovic.

Boris Becker
Boris Becker
Foto: Monika Skolimowska/AP/Ritzau Scanpix

I de seneste år har Becker været ramt af et par bemærkelsesværdige nedture.

Sidste år blev han dømt for at skjule sine værdier i en konkurssag, og det kostede ham en dom på to et halvt års fængsel.

Han kom dog ud af spjældet efter otte måneder, og så måtte han forlade England, hvor han ellers boede.

Læs mere om: