8. jun. 2023
Af Majken Munk

I tårer på tv: På sejrrig dag fik Jonas Vingegaard hård besked af kæresten Trine

Jonas Vingegaard
Jonas Vingegaard
Foto: Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard blev så berørt i et interview efter sin nylige sejr, at han ikke kunne holde tårerne tilbage.

Torsdag viste Jonas Vingegaard igen, at han er en af de bedste cykelryttere for tiden.

Han vandt femte etape af Critérium du Dauphiné til stor jubel, men da han bagefter blev interviewet på live-tv var det ikke ren lykke.

For den danske cykelrytter havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Forinden havde han nemlig haft en telefonsamtale med sin kæreste Trine, der berørte ham.

Det skriver Ekstra Bladet.

Efter sejren skulle Jonas Vingegaard sætte et par ord på etapen.

Men det havde den danske cykelrytter svært ved, fordi han var hårdt ramt af, hvad der var sket torsdag formiddag.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for sejren i dag, men på en dag som i dag, hvor der er sket det, der er sket i Annecy, så betyder cykling ikke rigtig noget. Det er ... mine tanker er hos alle familierne, lød det blandt andet fra Jonas Vingegaard efter sejren ifølge Ekstra Bladet.

Jonas Vingegaard
Jonas Vingegaard vandt femte etape af Critérium du Dauphiné, men var meget rørt, da han satte ord på sejren.
Foto: Ritzau Scanpix

Ved et pressemøde senere på torsdagen forklarer Jonas Vingegaard, at det var hans kæreste, der havde gjort ham opmærksom på det.

Trine kunne nemlig fortælle Jonas Vingegaard om den frygtelige tragedie, der torsdag formiddag skete i den franske by Annecy, hvor seks personer blev ofre for et knivangreb. Fire af ofrene var børn.

- Hun fortalte mig, hvad der var sket. Det er virkelig noget, jeg bliver følelsesmæssigt påvirket af, fortæller Jonas Vingegaard efterfølgende på et pressemøde.

Der mangler tre etaper af Critérium du Dauphiné.

Som det ser ud nu, fører Jonas Vingegaard løbet.

Læs mere om: