16. sep. 2024
Af Christinna Braun

Ida Karstoft på krykker til kongelig fest: Sådan nejede hun for kongen

Ida Karstoft.
Ida Karstoft.
Foto: Hanne Juul
Atleten Ida Karstoft ankom på krykker til receptionen på Fredensborg Slot. Det hindrede hende dog ikke i at hilse korrekt på kongen.

Hun er normalt lynhurtig i løbedistancerne på atletikbanen, og Ida Karstoft håbede også på, at hun kunne hive nogle medaljer hjem i årets OL i Paris.

Desværre pådrog hun sig en skade i akillessenen og måtte trække sig fra OL.

Den 28-årige atlet er nu blevet opereret for skaden, og derfor var hun også på krykker, da hun forleden deltog i den reception, kong Frederik og dronning Mary afholdt for de danske OL- og PL-atleter på Fredensborg Slot.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-16/20240912_HJP6687.jpg
Foto: Hanne Juul

– Det går godt. Den heler som den skal umiddelbart, og vi følger planen indtil videre. Så det bedste jeg kan gøre, det er at give den tid og ro for tiden. Det er selvfølgelig svært. Jeg ville ønske, jeg bare kunne knokle igennem, men lige nu er det bedst nok bare at passe på den, fortalte en optimistisk Ida Karstoft til BILLED-BLADET kort før receptionen på Fredensborg Slot.

Men selvom Ida Karstoft kom humpende på krykker, hilste hun stadig korrekt på kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Benedikte.

I hvert fald spillede Ida Karstoft den akillessene ingen rolle – se bare billederne herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-16/20240912_JSU4022.jpg
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-16/20240912_JSU4015.jpg
Foto: Jesper Sunesen

En nysgerrig læser har tidligere adspurgt BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, hvem af de kongelige man skal bukke for.

Læs historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper svar:

"Efter min mening bør damer neje for alle medlemmer af kongehuset, ligesom enhver mand bør bukke. På den måde viser man sin ærbødighed og respekt. Det er dog ikke nødvendigt, hvis den kongelige ikke er myndig. Tidligere var det kutyme, at man behandlede de kongelige børn som netop børn, indtil de blev konfirmeret. Man kunne således tillade sig at sige du, og man behøvede ikke at bukke og neje. I dag udgør konfirmationen ikke samme klare grænse mellem barndom og voksenliv, og derfor vælger de fleste nok at bukke og neje og at sige du til de kongelige, indtil de bliver myndige. Herefter stopper valgfriheden også, hvis du spørger mig."

Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Læs mere om: