Isabella og Christians kammerat skriver Danmarkshistorie

Holger Rune med kronprins Frederik til et arrangement i HIK i 2019.

Holger Rune med kronprins Frederik til et arrangement i HIK i 2019.

Arkivfoto: Jesper Sunesen
Prinsesse Isabella og prins Christians kammerat, tennisspilleren Holger Rune, har skrevet dansk idrætshistorie igen.

Prinsesse Isabella og prins Christian spiller begge tennis, som deres far.

Både prinsen og prinsessen har været medlemmer af HIK Tennis i Hellerup, hvor de blandt andre har spillet sammen med Danmarks nye tennishåb, Holger Rune.

Og netop Holger Rune har skrevet Danmarkshistorie.

Den 19-årige tenniskomet er nemlig krøbet op som nummer 40 på verdensranglisten over herrespillere – og det har ingen dansk mandlig tennisspiller gjort før.

Hidtil har den højst placerede danske herrespiller været Kenneth Carlsen, der var nummer 41 på verdensranglisten i én uge tilbage i 1993.

Hos kvinderne har Caroline Wozniacki domineret verdensranglisten i en periode og indtog førstepladsen på listen i 71 uger i løbet af sin karriere.

Holger Rune vandt for nylig sin første turnering i de professionelle herrers turneringsserie, ATP Tour, da han vandt BMW Open i München.

Lige nu spiller den danske tennisstjerne ATP-turnering i Lyon, hvor han onsdag skal stå klar til sin kamp i anden runde mod franske Adrian Mannarino.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden