5. jun. 2009
Af af Ulrik Ulriksen

Johnny Bredahl har ikke set sine børn siden jul

Johnny Bredahl og han ekskone Jacquelline er ikke enige om årsagen til, at Johnny ikke ser deres fælles tvillinger.
Johnny Bredahl og han ekskone Jacquelline er ikke enige om årsagen til, at Johnny ikke ser deres fælles tvillinger.
Foto: Lars Laursen
Eks-bokseren siger, at det er hans ekskones skyld. Hun siger noget andet.

I ringen var det Johnny Bredahl, der uddelte tæskene, men efter endt karriere som professionel bokser er det lige omvendt. De seneste år har tilværelsen tæsket 40-årige Bredahl så voldsomt, at han har været nede med en svær depression. Depressionen er overstået, men humøret er stadig ikke godt. Forholdet til ekskonen Jacquelline er iskoldt. Og blandt andet som følge af det har Johnny ikke set sine og ekskonens fireårige tvillingedøtre Nanna og Sally i et halvt år.

- Jacquelline har ikke givet mig lov til at se mine piger siden 1. juledag. Det er meget hårdt. Et helvede. Det gør ondt helt ind i mit hjerte. Jeg håber, at jeg med myndighedernes hjælp får ordnet det, så jeg igen kan se Nanna og Sally. Men jeg vil ikke have noget med deres mor at gøre nogensinde mere. Jeg vil bare hente dem i børnehave, være sammen med dem og aflevere dem i børnehave igen. Jeg vil ikke se Jacquelline. Og heller ikke tale med hende. Det er hendes skyld, at jeg ikke har set børnene i så lang tid, og jeg vil ikke ringe til dem, for så bliver jeg også nødt til at tale med hende. Det orker jeg ikke, fortæller Johnny.

Johnny Bredahls ekskone Jacquelline har en anden opfattelse af sagen.

- Jeg har desværre ikke nogen kontakt med Johnny. Han har ikke henvendt sig med henblik på at se pigerne siden slutningen af sidste år. Han siger, at jeg ikke vil lade ham se dem, men han kunne bare ringe. Jeg har tigget og bedt ham om at se dem. Johnny har ikke svaret på deres breve. Og han har ikke svaret på deres henvendelser. Så jeg har pigerne 100 procent, og det er rigtigt fint. Min mand Rune er trådt ind fuldstændig som pigernes far. De kalder ham endda papa, siger Jacquelline.

Læs mere om: