29. jul. 2021
Af Majken Munk

Jonas Vingegaard elsker at være hjemme: Jeg nyder tiden med min familie

Jonas Vingegaard og kæreste Trine Marie Hansen
Jonas Vingegaard og kæreste Trine Marie Hansen
Foto: Claus Fisker
Tour de France-helten Jonas Vingegaard har lige en uge hjemme hos familien, før arbejdet igen kalder.

Fredag blev Jonas Vingegaard modtaget af hundredvis af borgere i hjembyen Glyngøre.

Dagen efter deltog han i Skive Kommunes officielle hyldest af den 24-årige cykelrytter.

For Jonas Vingegaard betyder det dog mest, at han nu er hjemme hos sin familie.

Slappe af

Når man lever af at cykle, skal træningen holdes ved lige.

Heldigvis har Jonas Vingegaard dog også tid til at nyde samværet med familien, før han igen skal køre cykelløb lørdag den 31. juli.

- Der er en lille smule træning, men ellers er det faktisk bare at slappe af med familien og tilbringe så meget tid med dem som muligt. Det er godt nok ikke meget, jeg har været hjemme indtil videre, fortalte Jonas Vingegaard til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/20210723_cfi05201_2_1.jpg
Jonas Vingegaard nyder tiden sammen med kæresten Trine Marie Hansen og datteren Frida.
Foto: Claus Fisker

Vingegaard overvældet

Den noget ydmyge cykelrytter ser frem til mere rolige omgivelser hjemme i Glyngøre.

Han var meget overvældet over, hvor mange af byens borgere, der var mødt op for at hylde ham.

- Jeg havde slet ikke forventet, at der ville være så mange mennesker. Det er rigtig rørende at se, og jeg bliver så glad over det, lød det fra den berørte hovedperson.

I denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden nu, kan du læse alt om Jonas Vingegaards hjemkomst.

GALLERI: Jonas Vingegaard vender hjem til Glyngøre efter Tour de France (Foto: Claus Fisker)

Læs mere om: