15. nov. 2023
Af Luise Marie Bekker

Jonas Vingegaards Trine slår fast: Vi flytter IKKE fra Glyngøre

Trine Hansen og Jonas Vingegaard med datteren Frida.
Trine Hansen og Jonas Vingegaard med datteren Frida.
Foto: Mikael Rieck
Rygterne om Jonas Vingegaard og familien svirrer. Men hvad er egentligt rigtigt? Trine forklarer.

Det er ikke længe siden, Jonas Vingegaard og familien afslørede, at de har købt en grund i Glyngøre, hvor der skal bygges et hus, der kan huse hele familien – inklusiv Rosa Kildahl og hendes mand Carsten.

Til TV 2 Sport fortæller Jonas Vingegaard dog nu, at familien har fundet en bolig i Ticino, som ligger i den italienske del af Schweiz.

Og det har skabt en del forvirring – for hvor har cykelhelten og hans familie egentligt hjemme?

Og hvad skal der så ske med grunden i Glyngøre?

Vi skaber en base

Til BT uddyber Jonas Vingegaards hustru, Trine Hansen, hvordan familiens plan lyder:

– Vi har lejet et sted i Schweiz, og nu ser vi på, om vi skal købe noget. Men i første omgang skaber vi en base, hvor Frida har seng og legesager, så vi får skabt en hjemlig følelse. For lige nu har vi en fornemmelse af, at hun er rodløs. Så vi prøver at skabe ro på og flytte mindre, men det er slet ikke sikkert, at vi flytter vores adresse væk fra Glyngøre. Det er bare for at få et hjem mere. Et sted, hvor vi kan hænge et maleri på væggen og gøre det til vores eget, siger hun.

Hun forklarer, at i stedet for at have seks-syv boliger, som familien flytter rundt i, har de nu kun tre steder, hvor de primært hører hjemme.

Familien har altså ikke rykket adresse til udlandet, og projektet i Glyngøre er ikke lukket ned.

Læs mere om: