17. dec. 2023
Af Majken Munk

Julie Scaglione støttet af familie i bronzekampen: Min mor er stolt af mig

Julie Scaglione
Julie Scaglione
Foto: Kaspar Wenstrup
VM-debutanten Julie Scaglione havde sin familie med til bronzekampen. Hendes mor er kendt fra håndboldbanen, og hun er lykkelig på sin datters vegne.

VM på hjemmebane er første gang, at kun 19-årige Julie Scaglione er med på landsholdet.

Og efter bronzekampen søndag kan hun nu prale af at have vundet bronze i sin debut.

- Det er vildt. Det er virkelig fedt. Det har været et hårdt døgn for mange af os, men at vi kommer igennem det her og får en medalje med hjem. Det er så flot, fortæller Julie Scaglione efter kampen til pressen.

Det er en oplevelse, som hun deler med sin familie, der var i Boxen for at bevidne det. Og det har betydet meget for den 19-årige håndboldstjerne.

- Min familie har været der til alle kamp. Det har været sindssygt fedt at dele det her med dem, fortæller hun smilende.

Hun er datter af den tidligere professionelle håndboldspiller Lone Mathiessen, som i 1997 vandt VM-guld.

Det har naturligvis været noget, som Julie Scaglione har kunnet drage nytte af, men det har hun faktisk ikke haft brug for.

- Jeg har ikke brugt min mor så meget, som jeg havde troet, for jeg synes, der er nogle ting, der er kommet let til mig. Der har ikke været noget, men jeg har da ringet til hende hver anden dag. Hun er stolt af mig, fortæller hun.

For Julie Scaglione har VM været en stor oplevelse, som hun er lykkelig for, at hendes familie har bakket hende op i.

- Mine forældre er bare glade på mine vegne, og jeg er bare glad for, at de kommer og støtter mig, fortæller hun, fortæller hun.

Læs mere om: