30. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpe overraskelse for mange: Det skal Nikolaj Jacobsen nu

Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsen
Foto: Lars H. Laursen
Træneren bag Danmarks VM-triumf i håndbold har allerede lagt planer for den næste tid. Og for mange er det måske ret overraskende, at Jacobsen ikke bare skal flade helt ud i ugevis på en strand sydpå.

Verdens bedste håndboldtræner Nikolaj Jacobsen har haft vanvittigt travlt den seneste måneds tid.

Og efter en flot VM-finale søndag, der bød på en taktisk og resultatmæssig sejr over fantastiske Frankrig, har hele Danmarks Nikolaj, brug for at slappe af og måske tage på ferie.

Det er der dog ikke tid til lige nu.

Han napper bare lige et par fridage, og så er det videre med arbejdet som landstræner.

Nikolaj Jacobsen fortsætter arbejdet

- Jamen lige nu skal jeg lige have pustet ud og lige have hovedet lidt fri fra håndbolden, og så skal jeg jo i gang igen med at se spillere og se, hvordan vi kan blive endnu bedre til næste gang, så det er det, jeg skal i gang med, siger Jacobsen til BILLED-BLADET.

Først tid til familieferie til sommer

Bliver der overhovedet tid til noget vinterferie med familien?

– Nej det tror jeg ikke, der bliver i år, for der er Final Four i vinterferien i år, så ferien den må vente til sommer, lyder det fra Jacobsen til Danmarks royale håndboldblad.

Læs mere om: