
Kammeraterne sørgede for, at Lukas, Emil og Simon fik den afslutning de fortjente

De danske håndboldherrer har sikret sig EM-guldet efter en vild finale i Boxen.
Det har absolut ikke været en snorlige vej for holdet, der hele turneringen igennem er blevet ramt af udfordringer.

Senest var det, da Simon Hald måtte forlade semifinalen efter første halvleg, hvor han røg i gulvet.
Da han dukkede op i Boxen på finaledagen, kunne assistenttræner Henrik Kronborg meddele, at han var oversidder.
Simon Hald kunne fortælle, at han på hospitalet havde fundet ud af, at han havde hjerteflimmer, som han blev behandlet for.
Han var på hospitalet til ved 13-tiden søndag, før han sluttede sig til EM-lejren.
Før ham måtte Emil Bergholt udgå midt i en kamp.
Det kom efterfølgende frem efter undersøgelser, at han havde fået en overbelastningsskade i foden, der holder ham ude i flere måneder.
Desværre var de danske håndboldherrer inden da blevet ramt af en voldsom skade, da Lukas Jørgensen fik revet sit korsbånd over i kampen mod Rumænien.
Siden er han blevet opereret.
Alle tre spillere var med i Boxen på finaledagen, og deres holdkammerater sørgede for, at de var en lige så stor del af fejringen.

Både Emil Bergholt og Lukas Jørgensen har været på krykker, men i hvert fald Lukas Jørgensen kunne smide krykkerne, da Lasse Møller og Emil Jakobsen bar ham, da de var på æresrunde i Boxen.

Hvor er det bare godt kammeratskab!

