18. jun. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Kasper Hjulmand om Eriksen: Christian skal igennem nogle svære uger

Kasper Hjulmand
Kasper Hjulmand
Foto: Ritzau Scanpix
Landstræner Kasper Hjulmand sætter ord på Christian Eriksens situation.

Torsdag aften levedere Danmark et brag af en indsats i kampen mod Belgien.

Desværre var det ikke nok til en sejr, og Danmark tabte 1-2.

Udover den fremragende indsats på banen vil kampen også blive husket for den rørende hyldest til Christian Eriksen.

Efter ti minutters spil blev bolden stoppet, og både de danske og belgiske spillere samt dommerne og hele Parken klappede til ære for verdensstjernen, der faldt om med et hjertestop i kampen lørdag aften.

Hans tilstand er fortsat stabil, og på et pressemøde fredag formiddag satte landstræner Kasper Hjulmand flere ord på Eriksens situation.

- Der har været kontakt på forskellige måder. Vi er i fin kontakt med Christian. Vi er jublende lykkelige over, at han stadig har det godt. Men alt er jo ikke godt. Christian skal igennem nogle svære uger, og vi ved ikke, hvad der venter. Det eneste, vi kan sige er, at vi er der for ham. Men hold fast, hvor det hjælper, at vi kan se ham smile, sagde den danske landstræner til Viaplay under pressemødet.

Læs mere om: