Kasper Schmeichel til vildt pokalparty med familien
Efter en fejende flot 3-1 sejr over Everton på hjemmebane lørdag eftermiddag kunne den nuværende danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichels klub Leicester fejre det første engelske fodboldmestersk nogensinde. En fuldstændig vildt overraskende triumf, ingen eksperter havde forudset, før sæsonen blev sparket i gang.
Familiefest på grønsværen
Efter dommerens havde fløjet kampen af, var der pokaloverrækkelse og kæmpe fest på grønsværen foran de mange tusinde fans, der på tribunerne gik amok i en glædesrus over den højst overraskende triumf, som den unge Schmeichel har sin kæmpestore andel i. Den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichels søn har ganske enkelt været helt fantastisk i løbet af sæsonen. Et levende plankeværk foran Leicesters mål. Derfor blev Kasper også fejret ekstra af medspillere og fans samt af sin nærmeste familie, der gik på banen med ham i forbindelse med pokaloverrækkelsen.
Schmeichel tog kone og børn med på banen
Kasper Schmeichel fik på græsset selskab af både fru Stine samt af børnene Max og Isabella. Også den stolte farmand Peter Schmeichel var inde på banen for at gå sejrsrunde med sit barnebarn Max på armen. I mellemtiden bar Kasper Schmeichel rundt på det 25 kilo tunge Premier League Champion-trofæ. Kaspers mor Bente Schmeichel deltog selvfølgelig også i det gigantiske pokalparty på King Power Stadium, og hun fik lov at smykke sig med sønnens imponerende, engelske fodboldguldmedalje.
LÆS MERE: Kasper Schmeichel årets fodboldspiller: Mor var stolt