13. dec. 2015
Af af John Lautrup

Kronprins Frederik og prins Joachim bidrog til OL-guld

Jan Pytlick
Prins Christian og kronprins Frederik.
Foto: AOP
Jan Pytlick røber i ny bog, at kronprins Frederik og prins Joachim på et afgørende tidspunkt løftede gejsten hos de danske håndboldkvinder under OL i Sydney 2000

Jan Pytlick er kronprins Frederik og prins Joachim evigt taknemmelig for deres bidrag til de danske håndboldkvinders OL-guld i Sydney 2000. Det fortæller den tidligere landsholdstræner i en ny bog "Pytlick - Fighter for fællesskabet", der udkom i sidste uge.

Stemningen i den danske trup var i en elendig forfatning inden kvartfinalekampen mod Frankrig. Spillerne havde lejrkuller, var nervøse og præsterede dårligt under træningerne. Men så meldte prinserne deres ankomst. Pytlick blev orienteret i forvejen, men valgte ikke at fortælle om besøget til sine spillere. Det skulle være en overraskelse, som han håbede ville fyre op under deres humør.

Han fik ret. Besøget, der var programsat til bare to-tre minutter, blev et vendepunkt for holdet.

"De blev i 40 minutter. Det var helt fantastisk", fortæller Pytlick i bogen.

Kronprins Frederik og prins Joachim bragte smilet frem

"De gamle spillere havde håbet, at de ville komme på besøg. Og Frederik spurgte hele gruppen, om ikke der var nogen, der ville ud og løbetræne med ham. Han løb jo maraton dengang. Det ville de rigtig gerne, men så sagde vores anfører, Karen Brødsgaard: ”Det kan vi ikke, fordi vi kun løber intervalløb”. Der tænkte jeg, at de andre ville slå hende ihjel. Men prinserne var to friske gutter, som også tilbød, at man kunne tage et billede med dem, hvor spillerne en efter en kunne stille sig ind imellem dem med hænderne oppe på skuldrene".

Besøget understregede et af Pytlicks trænermottoer: ”Det er de små ting, der afgør de store ting”.

– Det gav et fælles boost på et tidspunkt, hvor presset var enormt, siger Jan Pytlick. Prinserne bragte simpelthen smilet og glæden tilbage hos spillerne.

VIDEO: Kronprins Frederik i topform

Læs mere om: