Annonce
27. nov. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Landstræner Helle Thomsen afslører: Havde hemmelig aftale med Bojana Popovic

Det startede som en joke, men det er ikke helt tilfældigt, at det var Bojana Popovic, der endte med rollen som assistenttræner, fortæller Helle Thomsen.
Video: Søren Jul Lamberth
Annonce
Håndboldkvindernes landstræner Helle Thomsen var ikke i tvivl om, hvem hun helst ville have som assistenttræner.

Nu går det løs til VM, når de danske håndboldkvinder sætter jagten ind på guldet.

Og det bliver med en helt ny træner i spidsen for landsholdet, nemlig 54-årige Helle Thomsen fra Frederikshavn, som har trænet flere tophold i Danmark og i udlandet og været landstræner for Sverige og Holland.

Annonce
🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Ifølge Helle Thomsen har hun uden tvivl landet drømmejobbet, og da hun skulle vælge sin og holdets assistenttræner, var hun ikke i tvivl om, at hendes valg faldt på Bojana Popovic fra Montenegro.

Faktisk havde de en aftale på forhånd, afslører Helle Thomsen over for BILLED-BLADET.

– Vi har joket med, at hvis én af os stak afsted med et nyt trænerjob, så skulle vi gøre det sammen. Så da jeg fik det her job, spurgte jeg Bojana, og hun sagde heldigvis ja, og jeg er glad for, at hun står ved min side i dag, fortæller landstræneren.

Annonce

Skrive en ny historie

Da Bojana Popovic fik tilbuddet, var hun ikke længe om at takke ja til jobbet.

– Da Helle ringer og spørger, om vi skal arbejde sammen, tænkte jeg, at det er en god mulighed for, at jeg kan udvikle mig, og vi kan arbejde sammen og prøve at skrive en ny historie, lyder de fra montenegrineren.

Deres veje har krydset hinanden mange gange gennem årene, men først nu kunne makkerskabet for blive en realitet.

Annonce

46-årige Popovic har en fortid som håndboldspiller i Danmark. Hun var med til at vinde adskillige titler for Viborg HK og Slagelse Dream Team, da Anja Andersen var træner.

Mere om: