Landstræneren forlænger: 10 ting, du ikke vidste om Morten Olsen

Foto: Morten Mejnecke
Den danske fodboldlandstræner bliver på posten frem til 2016.

Landstræneren for det danske fodboldlandshold, Morten Olsen, har forlænget sin kontrakt med DBU.

Det betyder, at han fortsætter som landstræner frem til 2016.

Der har længe været gisnet om hans fremtid som træner for holdet, men nu er fremtiden altså på plads for den 64-årige Olsen.

- Jeg er meget stolt over den tillid, min arbejdsgiver viser mig, og det er et afgørende rygstød for at takke ja til en ny periode, siger Morten Olsen til DBUs hjemmeside.

Vej opkaldt efter sig - og andra fakta

På flere hjemmesider blandt andre Wikipedia findes en masse usædvanlige fakta om landstræneren.

Vi har udvalgt 10 ting, du ikke vidste om Morten Olsen.

1. I 2010 blev han Ridder af Dannebrog.

2. Han taler 5 sprog: dansk, tysk, engelsk, flamsk og fransk.

3. Oprindeligt er han udlært farvehandler.

4. Han er tidligere konkurrencegymnast.

5. Fra den 18. oktober 2013 er han Europas længst siddende landstræner.

6. Født og opvokset i Vordingborg, hvor han er æresborger.

7. Vejen op til stadion i Vordingborg hedder Morten Olsens Allé.

8. Da han var i 20'erne, fik han en prop i øret og har siden lidt af høretab - ligesom hans mor. Han er ambassadør for det danske hørefirma Widex.

9. Fugle er en stor interesse.

10. Morten Olsen bor til dagligt i Belgien med sin belgiske kone, Mireille.

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden