23. okt. 2019
Af Lone Vandborg
Lars Høgh ramt af kræft igen
Foto: Thomas Lauersen
Den tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh har fået tilbagefald, efter kræften i bugspytkirtlen var væk.
I onsdagens "Go' Aften Live" på TV 2 fortalte Lars Høgh til Jes Dorph-Petersen, at kræften er vendt tilbage.
Har det godt
- Helt ærligt så har jeg det faktisk godt, men lægerne siger noget andet. Jeg har fået et tilbagefald, sagde Lars Høgh i udsendelsen.
Han fik beskeden af lægerne for seks uger siden.
Lars Høgh blev ramt af kræft i 2018 og var igennem en stor operation i november, da han havde fået konstateret en tumor i bugspytkirtlen.
Nu er kræften brudt ud igen.