Lørdag, 23. januar 2010 - af af Helle Skram De Fries

Lotte Friis: Andy Schleck er sød

Lotte Friis

Lotte Friis

Foto: Flemming Jeppesen/Fokus
Parret kyssede hinanden til DR’s store sportsgalla i Herning for nylig, men kærester er Lotte Friis og hendes cykelrytter altså ikke helt endnu.

Under sin deltagelse i "Vild med dans" brød Lotte Friis med den tyske svømmer Christian Kubusch, som hun var kæreste med i et par år. Nu nyder hun tydeligvis både singlelivet og den nye selvtillid, "Vild med dans"-eventyret har givet hende.

- Det vil jeg helst ikke svare på, svarer søde og fnisende Lotte Friis, 21, da BILLED-BLADET spørger, om hun er blevet kæreste med cykelrytteren og Tour de France-helten Andy Schleck, 24.

- Andy og jeg hyggede os, som unge mennesker nu gør, så foreløbig er det vel nærmest bare en flirt, vi har. Jeg ved ikke, om vi skal ses igen. Det har vi ikke aftalt, men jeg synes da, han er sød, griner Lotte hemmelighedsfuldt og lidt genert.
Andy Schleck er bestemt en sød og charmerende fyr. I cykelmiljøet beskrives han som lidt af en kvindemagnet, og i sit hjemland Luxembourg er han den absolutte nummer et.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden