6. jan. 2019
Af Helle Skram de Fries

Lotte Friis rørt til tårer: Farmor ville have været stolt

Lotte Friis.
Lotte Friis.
Foto: Lars H. Laursen
Annonce
Svømmeren Lotte Friis havde sin farmor i tankerne, da hun lørdag den 5. januar blev optaget i Hall of Fame.

Farmoren Lisa Friis var den første, som svømmeren Lotte Friis nævnte, da hun ved Sport 2018 i Jyske Bank Boxen i Herning blev optaget i det fornemme Hall of Fame-selskab og også selv afslørede sin buste.

- Jeg mistede min farmor i 2013, men det var hende, der lærte mig at svømme ved sit sommerhus i Havnsø, fortalte Lotte Friis, da BILLED-BLADET mødte hende efter det store prisuddelingsshow i Jyske Bank Boxen i Herning.

Farmor fik tårerne frem

Og det var blandt andet tankerne om farmor, der fik tårerne frem i Lotte Friis' øjne, da hun stod på scenen og skulle takke for den store ære.

- Hun ville have været stolt, forsikrede Lotte Friis efterfølgende og tilføjede:

- Min farmor var selv svømmer og skulle have deltaget i OL i 1940, men det blev aflyst på grund af 2. verdenskrig.

Har stoppet karrieren

Lotte Friis valgte i foråret 2017 at indstille svømmekarrieren og arbejder i dag blandt andet som radiovært på P4.

Så Hall of Fame-busten er et flot punktum på en fantastisk karriere.

Annonce

Tak til kæresten

Fra scenen var der også tak til familien og kæresten Christoffer Schnack Ringø, som hun bor sammen med i en lejlighed i Risskov.

Børn på et tidspunkt

Om karrierestoppet betyder, at der bliver tid til at tænke i at stifte familie med børn, ved Lotte Friis endnu ikke.

- Jeg skal da have børn på et tidspunkt, men det er ikke på dagsordenen lige nu, fortalte den 30-årige Lotte Friis.

Mere om: