Annonce

Lukas Jørgensen om sin tur i kongestolen: Kærligheden fra holdkammeraterne betyder alt

Lukas Jørgensen fik en tur i kongestolen, da publikum hyldede dem i Boxen.
Lukas Jørgensen fik en tur i kongestolen, da publikum hyldede dem i Boxen.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Lukas Jørgensen satte efter kampen ord på den kærlige gestus, han fik fra sine holdkammerater på banen.

Selvom Lukas Jørgensen ikke kunne være med til at hive EM-guldet hjem på banen, så gav holdkammeraterne ham den hyldest han fortjente, da guldet skulle fejres efter kampen.

Her løftede Emil Jakobsen og Lasse Møller ham op i en kongstol, så han kunne være med til at blive hyldet. Og det var i helt andre rammer, end sidst han blev båret fra banen, da han blev skadet i kampen mod Portugal.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Selvom det ikke gik helt efter planen, betyder det mindst ligeså meget for Lukas Jørgensen at stå med guldet.

– Det betyder lige så meget, som hvis jeg ikke var skadet. Jeg har drømt om at være en del af et hold, der har alle tre titler på en gang i lang tid. Det har selvfølgelig været en rutsjebanetur for mig, men jeg er stadig sindssyg stolt og glad over at stå her og have fået medaljen, fortalte Lukas Jørgensen efter medaljeoverrækkelsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-02/20260201_JSU0119.jpg
– Jeg kunne tydeligt mærke, at Emil Jakobsen var betydeligt stærkere end Lasse Møller, jokede Lukas Jørgensen.
Foto: Jesper Sunesen

Han måtte se kampen fra sidelinjen, men trods sin skade kommer han til at være med til fejringen - dog i et lidt roligere gear end sine holdkammerater, men så er det godt, at hjælpen er nær, når man har brug for ekstra ben.

Annonce

– Jeg var rigtig glad for, at kongestolen og at mit vink ud til publikum denne gang var for at fejre noget og ikke ligesom sidste gang, da jeg blev båret ud, fortalte guldvinderen.

Taknemmelig for holdkammeraternes kærlighed

Han er mere end klar til at fejre guldet, selvom det bliver på en anderledes måde, end han har været vant til fra de andre guldfester.

Annonce

– Nu glæder jeg mig også til at være en del af at fejre det udenfor banen. Men aften bliver nok lidt roligere end den har være de sidste par mesterskaber. Jeg finder mig en god stol, som jeg kan sidde og danse lidt på, sagde han med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-02/_JSU7909.jpg
Trofæet blev løftet af de lykkelige guldvindere.
Foto: Jesper Sunesen

Han takkede for sine venners støtte, som har betydet alt for ham og gør, at han er i stand til at tage del i fejringen.

Annonce

– Det har taget imod mig med enorm kærlighed, og jeg håber, at de kan mærke, at jeg har prøvet at sende alt, hvad jeg kunne tilbage af kærlighed og taknemmelighed, sluttede han.

Mere om: