14. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Mathias Gidsel inden lang rejse: Vi vil gøre alt

Mathias Gidsel
Mathias Gidsel
Foto: Ritzau/Scanpix
For den danske OL-debutant Mathias Gidsel er det en ny spændende udfordring at komme til OL i Tokyo i Japan. I dag lettede Mathias fra Kastrup Lufthavn.

Danmarks herrelandshold i håndbold er blandt guldfavoritterne til De Olympiske Lege i Tokyo i Japan.

I dag lettede landsholdet fra Kastrup Lufthavn og satte kursen mod den japanske hovedstad.

Mathias Gidsel er optimist

Inden afgang var det en veloplagt Mathias Gidsel, som for alvor fik sit internationale gennembrud ved VM i Egypten i januar, der afslørede sin og holdets målsætning til OL.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få medaljer, sagde Gidsel til TV2 News ved check in-skranken i lufthavnen.

Gidsel debuterer til OL

Mathias Gidsel ser Danmark gå videre fra gruppespillet, men herefter venter en vildt svær kvartfinale.

Han tror dog på, at der en mulighed for at vinde guld, ligesom Danmark gjorde ved Legene i Rio de Janeiro i 2016.

Masser af rutine

Dengang var det dog et hold uden Mathias Gidsel, der gik hele vejen.

Mikkel Hansen og Niklas Landin var dog med, så der er OL-rutine nok på Danmarks håndboldhold, der indleder den olympiske turnering med en drilsk kamp mod værtsnationen Japan.

Læs mere om: