19. okt. 2022
Af Majken Munk

Mathias Gidsel ramt af dårligt nyt: Nu reagerer Nikolaj Jacobsen

Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsen
Foto: Martin Høien
Landstræner Nikolaj Jacobsen reagerer nu på den triste melding om landsholdsspiller Mathias Gidsel.

Som optakt til det kommende VM i håndbold, samlede landstræner Nikolaj Jacobsen håndboldherrerne til to kampe.

I søndagens kamp stod han på sidelinjen, da Mathias Gidsel pludselig måtte udgå med en skade.

Efterfølgende har hans klub meldt ud, hvor alvorlig skaden er. Det har fået Nikolaj Jacobsen til at reagere, skriver TV 2 Sport.

Ude i ti uger

Tirsdag aften kom det frem, at Mathias Gidsel, der blev skadet i landskampen mod Sverige, beskadiget et ledbånd i tommelfingeren, der er revet fra knoglen på venstre hånd.

Det har betydet, at han nu forventes at være ude i godt ti uger.

Med den melding var der også en frygt for, at Mathias Gidsel muligvis ikke ville nå at blive spilleklar til, at Danmark skal spille VM fra den 12. januar.

Landstræneren reagerer

Efter meldingen har landstræner Nikolaj Jacobsen reageret, og han ånder lettet op.

Han tror nemlig på, at sandsynligheden for, Mathias Gidsel er klar, når håndboldherrerne mødes forud for VM den 2. januar er stor.

– Egoistisk set kan jeg ånde lidt lettet op, fordi han kan nå at blive VM-klar. Men det er også ærgerligt for den unge mand, der er glad for at spille håndbold og lige er startet i en ny klub, fortæller han til TV 2 Sport.

Samtidig forklarer han, at han selvfølgelig overvejer, om han skal genoverveje sine valg på positionen højreback, hvor Mathias Gidsel er det klare førstevalg.

Læs mere om: