25. jul. 2012
Af af Helle Skram de Fries

Michael Gravgaards kemobehandling på standby

Michael Gravgaard
Michael Gravgaard
Foto: AOP
Den tidligere landsholdsspiller Michael Gravgaard er ramt af testikelkræft, men reagerer fint på behandlingen.

Den tidligere forsvarer på fodboldlandsholdet Michael Gravgaard, der i dag er vært på kanal 9, fik i april konstateret testikelkræft og fik fjernet den kræftramte testikel. Kræften havde imidlertid spredt sig, så Michael Gravgaard måtte i kemobehandling.

- Jeg har lige været gennem det første tjek, og det var positivt. Resultaterne var gode, og min kemobehandling er nu sat på standby, fortæller 34-årige Michael Gravgaard til Ekstra Bladet. Nu skal han gennem nogle yderligere kontroller til august og håber, de gode resultater fortsætter.

- Det har været et langt hårdt forløb, og jeg har været gennem en følelsesmæssig rutsjebanetur de seneste tre måneder. Tvivlen og frygten kommer snigende, fortæller Gravgaard til Ekstra Bladet, men oplyser også, at han ser sig selv som 95 procent frikendt.

Læs mere om: