31. maj. 2013
Af Casper Nielsen

Michael Laudrup søges i skattesag

Michael Laudrup
Michael Laudrup
Foto: AOP
Fodboldstjernen efterlyst i Holland for en seksten år gammel skattesag

Fodboldklubben Ajax Amsterdam søger Michael Laudrup.

Han skal møde op i retten i Amsterdam i forbindelse med en skattesag, der stammer tilbage fra hans skifte til Ajax Amsterdam i 1997, skriver Ekstra Bladet.

I forbindelse med skiftet måtte klubben betale tre millioner euro (cirka 22 mio. kr.) til skat, og det er angiveligt nogle af de penge, som klubben mener, at de har til gode hos danskeren.

Lidt bizart har klubben dog valgt at indrykke en efterlysning af danskeren i avisen Telegraff.

I stedet for at sende den til ham i Wales, hvor Michael Laudrup bor.

I avisen beder man Swansea-manageren om at møde op i skattevæsenet den 29. august kl. 11.00 i forbindelse med en skattesag fra 1997.

Michael Laudrup spillede i Ajax Amsterdam i en enkelt sæson fra 1997-1998, inden han stoppede karrieren.

I annoncen står, at en repræsentant for retten søger Michael Laudrup, og at han skal møde i retten den 29. august.

Enten skal han møde personligt op, eller også sende en repræsentant til et offentligt retsmøde.

Læs mere om: