27. jan. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Mikkel Hansens hustru har støttet ham i tykt og tyndt: Nu er rollerne byttet rundt

Mikkel Hansen med sin hustru, Stephanie Gundelach.
Mikkel Hansen med sin hustru, Stephanie Gundelach.
Foto: Hanne Juul
Håndboldstjernen Mikkel Hansen har fået andet at se til, efter han har indstillet sin karriere, og mandag stod den på modeshow for at støtte sin hustru.

Førhen sad Mikkel Hansens hustru, Stephanie Gundelach, på lægterne og heppede på sin mand.

Mandag eftermiddag var det Mikkel Hansens tur til at støtte sin hustru, da det danske brand OpéraSPORT, som hun har stiftet, holdt modeshow i København i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.

Mikkel Hansen og hustruen havde også deres ældste søn, Eddie Max, med til modeshowet.

Her mødte far og søn op i matchende jakker i hver deres farve.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-27/20250127_HAN0274.jpg
Mikkel Hansen med sin hustru, Stephanie Gundelach, og sin ældste søn, Eddie Max.
Foto: Hanne Juul

Efter håndboldlegenden satte punktum for karrieren ved OL i sommer, har han fået meget mere tid til familien, og det er noget, som glæder den 37-årige stjerne.

Det fortalte han til SE & HØR, der mødte ham til modeshowet.

– Det er dejligt, at der er tid til det.

– Og at vores ældste dreng også lige kan se det, og se, hvad det er, hans mor render rundt og laver i hverdagen, lød det fra Mikkel Hansen til mediet.

I sidste uge kunne Mikkel Hansen afsløre, at han har fået nyt job.

Han er nemlig udvalgt til at være en del af et amerikansk projekt, hvor flere håndboldikoner skal være med til at udbrede sporten i USA.

Læs mere om: