17. nov. 2014
Af Luise Marie Bekker

Nicklas Bendtner bliver kaldt "Lord" i landsholdslejren

Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner
Foto: Hanne Juul /BILLED-BLADET
Fodboldspillerens kælenavn "Lord" har bredt sig, så holdkammeraterne nu har taget det til sig.

I løbet af det sidste par måneder er Nicklas Bendtner blevet kaldt "Lord" på de sociale medier som facebook og twitter, og hvis angriberen selv skriver noget, bliver det ofte kommenteret kort med "Lord".

Ordet benyttes om adelsmænd i England, og nogle gange er navnet ment som en hån, og nogle gange er det kærligt ment. Man må gå ud fra, at de fleste dansere var ganske tilfredse med hans præstation mod Serbien forleden, hvor han scorede to mål, og i den forbindelse, var det nok kærligt ment.

Også hans holdkammerater er begyndt at bruge kælenavnet, og landsholdsspiller William Kvist forklarer til BT hvorfor:

- I baren efter sejren over Serbien kan det godt være, at han blev kaldt Lord Bendtner en enkelt gang eller to. Det er meget skægt øgenavn. Lord er noget med engelsk gentleman og tøjstil, og der må jeg bare sige, at det er tydeligt, at Nicklas har boet mange år i England. Han går i noget tøj, jeg aldrig har set magen til.

Kvist tilføjer, at det var godt, at Bendtner endelig fik scoret i en landsholdskamp efter måltørken.

Læs mere om: