1. okt. 2010
Af af Anna Johannesen

Nicklas Bendtner: Jeg vil have flere børn med Caroline

Caroline Flemming og Nicklas Bendtner
Caroline Flemming og Nicklas Bendtner
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Caroline Fleming og Nicklas Bendtner kalder det et skæbnetræf, at de skulle mødes, og i dag kan de slet ikke forestille sig et liv uden den anden.

Det lå just ikke i kortene, at den nu 35-årige Caroline, født baronesse og opvokset på Valdemars Slot på Tåsinge, skulle møde og forelske sig i den 12 år yngre fodboldspiller, Nicklas, fra Tårnby på Amager. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, og i dag skal man lede længe efter et lykkeligere par.

På mandag bringer magasinet ELLE et stort, åbenhjertigt interview med Caroline Fleming og Nicklas Bendtner, og her fortæller Nicklas, hvordan han lytter fascineret og forundret, når Caroline fortæller, hvordan hun kan mærke barnet hikke, og om hvordan det var første gang at se den lille under scanningen.

- Når man sidder første gang til scanningen ... man har lyst til at græde. Men hvorfor skulle man græde? Det er bare så ... ja, siger Nicklas til bladet og tilføjer, at han håber at få flere børn.

- Nu må vi se, hvor mange vi kan få. Jeg er heldig, jeg allerede har fået to, siger han.

Prioriterer fritiden anderledes

- Da jeg ventede Alexander, var jeg nærmest i ventetøj, inden jeg blev gravid. Denne gang er jeg mere afslappet og glæder mig, siger hun i interviewet og fortæller, at hun nu er i sjette måned og har taget 14 kilo på.

- Jeg regner med at komme op på 25 ekstra kilo i alt, men når jeg har født og er færdig med at amme, så skal jeg blive så sindssyg fit, siger Caroline, der for fem år siden dyrkede yoga fem dage om ugen.

Nu siger hun, at det højst bliver til fire gange om året, fordi hun hellere vil prioritere de par timer, hun har fri, mens børnene er i skole og børnehave på at skrive bøger, ordne huset eller se sine veninder.

Læs mere om: