Nicklas Bendtner støttes af kæresten
Midt i sin spritkørsel-skandale, kan Nicklas Bendtner glæde sig over, at kæresten Julie Zangenberg står ved hans side gennem tykt og tyndt.
I går lød beskeden i Københavns Byret, at fodboldspilleren blandt andet skal betale 840.000 kroner for spritkørsel, og at han de næste tre år ikke må køre bil i Danmark, efter han lørdag nat blev stoppet af politiet med en promille på 1,75.
Julie Zangenberg og nogle familiemedlemmer var med i retten, og efter dommen udtalte Bendtner sig til pressen.
- Jeg er utrolig ked af min handling. Det er den værste dag i mit liv. Jeg tager ansvar for, hvad jeg har gjort, og må videre herfra, sagde Nicklas Bendtner til Ekstra Bladet og uddybede:
- Jeg kan ikke beskrive, hvor meget smerte jeg går igennem på dette tidspunkt. Jeg vil komme tilbage så stærkt, som jeg kan.
I formiddags landede en betuttet Bendtner og hans skuespillerkæresten så i Milano, hvor der formentligt venter sportsmanden en skideballe af sin nuværende arbejdsgiver, klubben Juventus.