13. maj. 2011
Af af Henrik Salling

Nicklas Bendtner vælger sin baby

Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner
Foto: AOP
Fodbold er ikke alt i fodbolstjernens liv - Bendtner-baby kommer i forreste række.

For den 23-årige Nicklas Bendtner har den sidste tid ikke været en dans på roser. Bruddet med TV-baronessen, Caroline Fleming, har, som alle andre brud, været smerteligt og det får nu den talentfulde angriber til at droppe europamesterskabet U21, som i næste måned skal spilles på dansk jord.

Baggrunden er, at Nicklas vil koncentrere sig om sin rolle som far til hans og Carolines nyfødte søn. Den besked gav han for nylig landstræner Morten Olsen.

- Vores samtaler har givet mig mulighed for at forklare for Morten Olsen, at min private situation har ændret sig meget det seneste halve år, fortæller Nicklas til B.T.

For Morten Olsen er det naturligvis beklageligt, men landstræneren har forståelse for Bendtners beslutning.

- Han er et sted i sit liv, som er nyt og kompliceret for ham personligt, siger Olsen.

Læs mere om: