
Nikolaj Jacobsen har været i kontakt med Lukas Jørgensen: Bekræfter godt nyt

Det var forfærdelige scener, da Lukas Jørgensen i kampen mod Rumænien måtte bæres fra banen.
I timerne efter var det uklart, hvad der var sket, men det var tydeligt, at der var tale om noget alvorligt.

Desværre blev den mistanke bekræftet, da det stod klart, at Lukas Jørgensen havde revet sit korsbånd over.
Siden er han blevet opereret, og han delte da også en hilsen fra hospitalssengen.
Allerede før han forlod EM, gav han i et interview udtryk for, han havde et stort håb for turneringen. Nemlig at han kunne vende tilbage i nogle af de sidste kampe.
På torsdagens pressemøde blev Nikolaj Jacobsen spurgt til det, og han kunne bekræfte, at han har været i kontakt med Lukas Jørgensen.
- Ja, det har jeg. Lukas kommer i morgen (fredag red.) og er med, bekræftede han.
Landstræneren blev derpå spurgt, om det kunne give spillerne et boost.
- Hvis det kan det, så er det rigtig fint. Det ved jeg ikke, om det gør, men det bliver godt at se ham og se, at det hele er gået godt. Det er altid godt at se en god kammerat igen, fortalte han.
Dermed genforenes Lukas Jørgensen altså med holdet, når de fredag spiller semifinale mod Island.
Kampen kan ses klokken 20.30 på TV 2, men som altid er BILLED-BLADET på pletten også, så du kan følge med i vores EM-liveblog.

