5. mar. 2021
Af Stine Ramlyng

Nikolaj Jacobsen totalt slidt ned: Det påvirker min nattesøvn

Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsen
Foto: Lars H. Laursen
Landstræner Nikolaj Jacobsen kan ikke gå 10 minutter før det gør ondt i knæene. Og nu kaster håndbold-guldvinderen håndklædet i ringen og lader sig operere, så han forhåbentlig er klar til OL i Tokyo i juli.

49-årige Nikolaj Jacobsen har døjet med et nedslidt knæ i over 20 år, og nu går den altså ikke længere. Det fortæller han i et interview med eb.dk.

Jeg kan ikke gå i 10 minutter

Der er ikke noget nyt i, at dagen ville oprinde, hvor han ville være nødt til at få en operation i knæet, men den håndboldvindende landstræner havde håbet, at han kunne trække den lidt endnu.

- Jeg kan ikke gå i ti minutter, uden det hæver og gør ondt. Det påvirker min nattesøvn, fordi gigten konstant murrer, og jeg kan ikke træne muskulaturen op, fordi smerterne jager som knive i knæet. Der er ingen brusk tilbage, knæet er totalt slidt ned, siger Nikolaj Jacobsen til eb.dk.

Landstræneren traf beslutningen om knæ-operationen i mandags, og derefter drømmer han om kunne gå en tur med sin kone Lenette, en runde på golfbanen med kammeraterne og måske spille lidt padeltennis, fortæller han til eb.dk.

GALLERI: Håndbold VM 2019 kys og kram (Foto: Jesper Sunesen)

Læs mere om: