Nu skal David Beckham sælges
![David Beckham](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/planet_db_armani01.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
David Beckham har rigtig fået tid til at koncentrere sig om sin forretning og sit brand efter han har sagt farvel til grønsværen.
Han har netop indgået et stort joint-venture samarbejde med Li & Fung Global Brands, der producerer, distribuerer og sælger de allermest kendte mærkevaretøj over alt på kloden.
Li og Fung Global Brands siger i en pressemeddelelse, at de vil udnytte Beckhams stjernestatus og indflydelse som en af verdens mest ikoniske sports- og stil-ikoner.
Beckham er fascinerende personlighed
Det forventes, at David Beckham i årene fremover vil udvide sin mode-profil med f.eks. en bade- og undertøjs-aftale med H&M, nye duftserie med Coty, og sportstøjserier med Adidas.
Derudover er han også med i en række andre annoncekampagner.
Li & Fung Global Brands har en række af verdens mest kendte mærker i sin portefølje, så som Calvin Klein, Dockers, Tommy Hilfiger og Under Armour.
Næstformanden i Global Brands, Bruce Rockowitz, sagde i forbindelse med den eksklusive kontrakt, at ”Beckham er nok den mest fascinerende personlighed i verden. Jeg har længe beundret hans evne til at skubbe grænser i både sport og mode. David bringer glamour og berømthed ind i denne aftale, og jeg forudser en spændende fremtid for vores partnerskab."