Annonce
10. jun. 2011
Af af Casper Nielsen

Økonomisk blodtud til Mikkel Kessler

Mikkel Kessler
Mikkel Kessler
Foto: Thomas Laursen
Annonce
Trods stor succes i bokseringen, er bokseren Mikkel Kessler på randen af økonomisk knockout.

I ringen er stjernebokseren Mikkel Kessler svær at slå ned, men tre nyligt offentliggjorte regnskaber fra hans private selskaber har netop tildelt ham en ordentlig økonomisk øretæve.

Mikkel Kessler er involveret i firmaer, der beskæftiger sig med ejendomsudlejning, og diverse internet aktiviteter.

Men her leveres store underskud, og egenkapitalen er tabt i tre af hans selskaber, skriver Erhvervsbladet.

I Mikkel Kesslers holdingselskab, Møllelodden 1 Aps - der også indeholder regnskaber fra to datterselskaber - kom han i 2010 ud med et underskud på over 600.000 kroner.

I 2009 havde han et underskud tæt på en million kroner.

Med et tab på over to millioner kroner i negativ egenkapital er pengetanken i holdingselskabet således meget tæt på knockout, konkluderer Erhvervsbladet.

Annonce

Mikkel Kessler selv kalder da også resultatet "utilfredsstillende", mens revisionsfirmaet Lægård Revison har løftet pegefingeren overfor regnskabsberetningen.

Mere om: