Pernille Blume afslører: René måtte vente
Pernille Blume, 22 år, vandt alle danskeres hjerte, da den storsmilende svømmepige sensationelt vandt guld på 50 meter fri ved OL i Rio de Janeiro. Kajakroeren René Holten Poulsens hjerte havde hun vundet allerede fire år før ved OL i London, men han vandt først hendes kort før OL i Brasilien.
De begyndte først at kysse for et par måneder siden, afslører hun i et interview i Femina.
- Der har måske hele tiden været lidt, i hvert fald fra hans side... han ville gerne lidt mere end venskab, men jeg har ikke rigtig følt mig klar til det, og så måtte han vente, siger hun til Femina.
Pernille Blume: René har bare altid været der
Men til sidst kunne hun ikke kæmpe imod længere.
- Okay, han var der faktisk altid, og han er sådan cirka altid den person, jeg snakker med, selv om jeg kunne snakke med så mange andre. På den måde blev det til et kærlighedsforhold. Han er en virkelig, virkelig kærlig person over for mig, meget opmærksom, og det tror jeg aldrig, jeg har prøvet på samme måde med nogen andre fyre. René har bare altid været der - uanset hvad.
- Jeg tror, det var lidt "meant to be", at vi skulle være sammen, for jeg kender ingen andre, jeg kan være så meget mig selv sammen med, siger Pernille Blume til Femina.
Læs meget gerne om Pernille Blume i denne uges udgave af Femina.