30. sep. 2008
Af af Casper Nielsen

Peter Gade har fået endnu en datter

Peter Gade og hustruen Camilla
Peter Gade og hustruen Camilla
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Badminton-spilleren Peter Gade og hustruen Camilla Høeg er blevet forældre igen. Camilla fødte en pige ved kejsersnit.

Badmintonstjernen Peter Gade har igen grund til glæde. Mandag eftermiddag klokken 14.30 blev han og hans kone Camilla Høeg forældre til en lille pige på Gentofte sygehus.

- Det blev en lidt hårdere fødsel, end vi havde regnet med, og uden at gå for meget i detaljer endte det med kejsersnit, men både Camilla og lille Alma har det godt, fortæller den nybagte far til BILLED-BLADET.

Peter Gade og Camilla Høeg vidste på forhånd, at de ventede en pige. Derfor havde de navnet klar, da hun kom ud. Ved fødslen vejede Alma 3800 gram og målte 53 centimeter.

- Nu går jeg og hygger om Camilla og vores store datter Nanna på tre år. Det var også en lang ventetid for hende. Hun har sådan glædet sig til at blive storesøster, siger Peter Gade stolt til BILLED-BLADET.

Læs mere om: