25. okt. 2010
Af af Liz Rørsig

Peter Schmeichel: Mænd skal være mere åbne

Peter Schmeichel
Peter Schmeichel
Foto: Birger Storm
Den mandlige vært, Peter Schmeichel, på BrystGalla 2010 har selv haft kræften tæt inde på livet

Peter Schmeichel indrømmer at hvor kvinder ofte kan tale åbent om sygdomme, at det ikke er mænds stærke side.

- Vi snakker om fodbold og politik - noget, der ikke gør ondt. Vi tør ikke vise svagheder over for hinanden, men vil hellere fremstå som macho-mænd. Kvinder er også langt bedre til at blive undersøgt, hvor vi skal trækkes til lægen med en hest eller en firhjulstrækker. Den mentalitet skal vi gøre noget for at ændre, siger Peter og tilføjer:

- Min kammerat, som jeg har mistet i år, klagede over ondt i maven, men "missede" nogle undersøgelser, som lægen havde anbefalet. Og da han endelig tog sig sammen til at blive undersøgt, var det for sent. Sådan er de fleste mænd desværre, og det må vi få sat fokus på for at forbedre, siger Peter, der gør sit til at forebygge sygdomme.

- Jeg spiser sundt, og foruden at være i god, fysisk form handler det for mig om at være i mental god form. Jeg presser mig ikke selv ud i noget, som jeg gjorde for fem eller 10 år siden, for det bliver for stressfyldt, og det er vigtigt at undgå. Jeg elsker at spille golf - i regn, sne, slud eller solskinsvejr. Det holder mig mentalt i balance. Jeg går også i vandet hver dag. Det er sjovt - og man kan næsten blive lidt slave af det.

Efter at have levet et liv, hvor jeg har trænet og trænet fysisk, så er det rart at bruge noget energi mentalt.

Læs mere om: