
Læs også
Saugstrup og Jakobsen afslørede sjove detaljer fra nattefesten: De fleste gik halv fem/fem

Der gik et chok gennem Boxen i Herning, da Lukas Jørgensen blev skadet i Danmarks anden kamp ved EM.
Det viste sig, at stregspilleren havde revet sit korsbånd over, hvilket betød at slutrunden var et overstået kapitel for hans vedkommende.

Han var derfor også på krykker, da håndboldherrerne i dag skulle hyldes foran de mange fremmødte danskere, der havde fundet vej til Rådhuspladsen i København.

Det var derfor også en udfordring for ham at kravle op på podiet foran danskerne, men hurtigt kom to af hans holdkammerater ham til undsætning.
Kevin Møller og Rasmus Lauge stod klar til at hjælpe deres holdkammerat, der dermed kunne modtage en velfortjent hyldest.




