19. aug. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Rikke Hørlykke deler romantiske billeder fra sølvbryllup: Stor overraskelse ventede

Klavs Bruun Jørgensen og Rikke Hørlykke.
Klavs Bruun Jørgensen og Rikke Hørlykke.
Foto: Kaspar Wenstrup
Håndboldparret Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen blev fejret på deres stor dag.

Ægteparret Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen kunne tirsdag stå op til lyden af klassisk musik lige ude foran hoveddøren.

Her var der pyntet op med en flot æresport, da de tirsdag rundede en stor dag i ægteskabet. De to håndbolddarlings kan nemlig fejre sølvbryllup.

Abonnement på BILLED-BLADET

I et opslag på Rikke Hørlykkes Instagram har hun delt en række romantiske billeder fra bryllupsdagen, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Her kan man se, at familie og venner havde sørget for en helt traditionel fejring af den store dag.

Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen skulle ikke kigge langt efter kærligheden, da de to tidligere professionelle håndboldstjerner mødte hinanden, da de var ganske unge. Her drejede begge deres liv sig om håndbolden.

Men der var ikke kun tid til at pleje karrieren, for igennem sporten fandt de hinanden, og tirsdag er det 25 år siden, at håndboldparret blev gift.

I opslaget skriver Hørlykke, at hun er meget taknemmelig for kærligheden og for overraskelsen.

Mere om: