Rikke Hørlykke på cykel gennem mudder og sand
Rikke Hørlykke har været på landsholdet i håndbold, vundet OL-guld og stadig er i god form. Alligevel var det krævende for hende at gennemføre et 8,6 kilometer langt mountainbikeløb arrangeret af den tidligere jægersoldat, Henrik Radich. 1 kilometer foregik på Charlottenlund Travbane, resten i skovterræn.
- Jeg er overrasket over, hvor meget teknik det egentlig kræver. Så jeg brugte rigtig mange kræfter. Men det var en sjov udfordring, og fedt at prøve at komme ud af sin komfortzone, sagde Rikke Hørlykke efter sin første tur på cyklen gennem alt fra mudderpøle til sandgrave til BT.
Rikke Hørlykke kan godt mærke forskel på cykling i forhold til håndboldsporten.
- Det går hele tiden op og ned, så der er ikke noget tidspunkt, hvor man slapper af. Jeg kunne godt fornemme, at de mere erfarne ryttere vidste, hvordan de bedst kom igennem ruten, sagde Rikke Hørlykke.
Pengene fra løbet går til fordel for "Komitéen af danske krigsveteraner".