Rory om frieriet til Caroline Wozniacki: Jeg svedte meget

Rory McIlroy og Caroline Wozniacki.

Rory McIlroy og Caroline Wozniacki.

Arkivfoto: Ole Bjørk
Den irske golfspiller fortæller om de store følelser, der var på spil, da han skulle erklære sin kærlighed til den danske tennis-darling.

Nytårsaften friede Rory McIlroy til Caroline Wozniacki, og nu har den irske golfspiller løftet sløret for, hvordan det var at stille det store spørgsmål til sit livs kærlighed.

Det skriver Ekstra Bladet.  

Hun er den rigtige pige for mig

- Jeg svedte meget. Altså meget. Jeg havde en idé om, at hun ville sige ja, men du ved det jo aldrig, før det faktisk sker. Jeg havde tænkte over det i et stykke tid, og jeg spurgte Carolines forældre i midten af december, så de vidste det nogle uger, før jeg spurgte Caroline, fortalte Rory McIlroy ved et pressemøde i Abu Dhabi i forbindelse med HSBC Championship.

- Det er vel et stort skridt i enhvers liv at vide, at alt i den del af min tilværelse nu er på plads. At tage sådan en beslutning, er ikke noget, jeg tager let på. Hvis du forlover dig, så har du planer om at tilbringe resten af dit liv med den person, og jeg føler afgjort, at hun er den rigtige pige for mig, tilføjede Rory McIlroy.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden