11. jul. 2023
Af Majken Munk

Rudi Nielsen var den glade giver, da Joakim Mæhle satte ord på æren

Joakim Mæhle og Rudi Nielsen
Joakim Mæhle og Rudi Nielsen
Foto: Hanne Juul og Ritzau Scanpix
Mandag blev ”Årets Guld Harald” uddelt, og den ærefulde pris gik til den 26-årige fodboldspiller Joakim Mæhle.

Det er efterhånden tradition, at Harald Nielsen Plads i Frederikshavn danner rammen for en helt særlig prisuddeling.

I silende regn blev ”Årets Guld Harald” uddelt.

Og som traditionen byder er det Harald Nielsens enke Rudi Nielsen, der har æren af at overrække prisen.

Denne gang gik den til den 26-årige fodboldspiller Joakim Mæhle.

For Joakim Mæhle, der kommer fra den nordjyske by Østervrå, var det en enorm ære at få prisen. Det forklarede han til Kanal Frederikshavn.

- Den betyder rigtig meget. Som jeg sagde derude, så er der ingen tvivl om, at Harald var en kæmpe fodboldspiller og en vellidt person blandt familie og venner, så den betyder utrolig meget. Jeg er stolt over at få den her, fortalte Joakim Mæhle til Kanal Frederikshavn.

Joakim Mæhle og Rudi Nielsen
Foran statuetten af Rudi Nielsens mand Harald Nielsen stille hun og vinderen af "Årets Guld Harald" Joakim Mæhle op.
Foto: Michael Madsen/ Octomedia

Han er den femte modtager i rækken, der også tæller blandt andre Peter Møller og David Nielsen.

Prisen uddeles til en nordjysk fodboldspiller eller -forening, der har udmærket sig nationalt og internationalt.

Med prisen følger en statuette, der er en replika af Harald Nielsen-statuen på pladsen i Frederikshavn, og en pengepræmie på 25.000 kroner.

Efter overrækkelsen brugte Joakim Mæhle tre kvarter på at skrive autografer til de mange fans, der var dukket op for at se ham.

Læs mere om: