13. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Sådan fejrede Jonas Vingegaard sin første aften i gult

Jonas Vingegaard
Jonas Vingegaard
Foto: Claus Fisker
For Jonas Vingegaard og kammeraterne på Jumbo Visma-holdet har denne aften budt på en lille fejring af danskernes Tour de France-etapesejr i Alperne.

Jonas Vingegaard fra holdet Jumbo-Visma har med en vanvittig etapesejr i dag erobret den gule førertrøje i Tour de France, og det er lidt af en bedrift.

Vingegaard kørte solo

Vingegaard kørte et imponerende soloridt på den sidste stigning op til mål på dagens bjergetape, og han smadrede fuldstændig al modstand.

Nu fører den danske stjerne verdens største etapeløb med mere end to minutter til sine forfølgere.

I morgen venter en ny vildt hård bjergetape, og for Jonas Vingegaard gælder det om at få en god nats søvn, så han kan kan stille frisk til start, når han skal forvare sin gule trøje mod farlige rivaler som Tadej Pogacar fra Slovenien.

Champagnehygge på hotellet

Her til aften inden sengetid var der overskud til at fejre, at Vingegaard nu for første gang er i førertrøjen.

Sammen med sine Jumbo-Visma-holdkammerater åbnede Jonas en flaske champagne til aftensmaden på rytternes hotel, og der blev jublet, da Vingegaard med en smule besvær fik proppen til at springe.

Læs mere om: