6. dec. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Sådan holder Tina Lund familiejul

Allan Nielsens to yngste døtre, Emma Sofie på 10 og Nanna på seks, skal være brudepiger.
Allan Nielsens to yngste døtre, Emma Sofie på 10 og Nanna på seks, skal være brudepiger.
Foto: AOP
BILLED-BLADET har hørt hvordan de danske kendisser holder jul – i denne uge Tina Lund.

Hvor skal du holde jul?
- Hjemme på gården i Skævinge sammen med Allan og børnene (Tinas mand, Allan Nielsen, og hans tre døtre, Ida-Marie, Emma og Nana).

Hvad er der på bordet juleaften?
- Flæskesteg, and og risalamande.

Hvad er den bedste julegave, du har fået?
- Nogle øreringe, som Allan gav mig for to år siden. De passer til alt og holder hele livet. Jeg bruger dem rigtig tit og tænker på Allan, hver gang jeg har dem på. En dejlig personlig gave.

Hvad er den bedste julegave, du har givet?
- Det er nok en ramme, jeg lavede som teenager. Gaven var til mine forældre, og i rammen var der en masse billeder fra oplevelser, jeg havde haft med mine for-ældre. Ved siden af havde jeg lavet et sjovt lille hæfte, hvor jeg skrev om de ting, vi havde lavet sammen og takkede dem for alle de skønne oplevelser. Det blev de rigtig glade for, og det var skønt for mig at give dem en fælles gave, som handlede om dem og mig.

Hvem pynter træet, og hvad er der på?
- Vi pynter sammen - også med børnene - og der er alt muligt traditionelt julepynt på.

Danser I om juletræet?
- Ja, det gør vi skam.

Har du en yndlings-julesang?
- Jeg elsker julesange, men jeg har ikke en favorit. Vi synger "Højt fra træets grønne top" og alle de andre.

Hvad er det bedste ved julen?
- At familien er samlet, traditionerne og hyggen. At man får set kusiner og tanter, som man ikke ser så tit - og så min skønne mormor.

Læs mere om: