Se billederne: Disse håndboldstjerner er i familie på kryds og tværs


Rikke Iversen, Jesper Jensen, Rikke Hørlykke og Peter Bruun Jørgensen


Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen
Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen mødte hinanden, da de begge spillede håndbold i Virum-Sorgenfri, og kort efter blev de kærester. De har begge haft flotte karrierer på landsholdet, mens han også har været landstræner for kvinderne. De blev gift i 2000 og har børnene Aksel og Karla.


Klavs Bruun Jørgensen og Peter Bruun Jørgensen
Klavs og Peter Bruun Jørgensen har håndbolden til fælles, ligesom de to brødre heller ikke kommer uden om, at de ligner hinanden. 47-årige Klavs Bruun Jørgensen er tidligere landsholdsspiller og træner for kvindelandsholdet. 52-årige Peter Bruun Jørgensen var en del af landsholdet fra 1988-1990, mens han karriere stoppede brat på grund af en skade. I dag er han håndboldekspert på TV 2.


Rikke Iversen og Sarah Iversen
Som efternavnet antyder er håndboldspillerne Rikke Iversen og Sarah Iversen søstre. 28-årige Rikke fik debut på landsholdet i 2017, mens 31-årige Sarah, som blev mor i begyndelsen af 2021, har været med på landsholdet siden 2015.


Christina Roslyng og Lars Christiansen
Christina Roslyng havde stor succes som professionel spiller, og i dag er hun fortsat en del af landsholdet. 43-årige Christina Roslyng er i dag team manager for holdet. Også hendes mand, Lars Christiansen, har masser af erfaring med landsholdet. Han spillede var med i truppen fra 1992-2012, og han er den mest scorende danske landsholdsspiller nogensinde. Han og Christina Roslyng blev gift i 2006, og de har to sønner.


Jesper Jensen og Trine Nielsen
Den nuværende landstræner Jesper Jensen har en fortid som aktiv spiller, og det samme har hans lillesøster, Trine Nielsen. Gennem mange år var hun en del af landsholdet, og efter hun sluttede sin aktive karriere, blev hun håndboldekspert på TV 2. Også Jesper Jensens hustru, Lotte Haandbæk, har en fortid som håndboldspiller.


Louise Svalastog Spellerberg og Bo Spellerberg
Louise Svalastog Spellerberg og Bo Spellerberg har begge lange og flotte håndboldkarrierer bag sig. Parret blev gift i 2010, men tre år senere, gik de fra hinanden. De har en datter sammen.


Rene Hamann-Boeriths og Conny Hamann Boeriths
Gennem mange år var Rene Hamann-Boeriths en del af landsholdet, og også hustruen Conny har haft stor succes som spiller. Blandt andet var hun med til at vinde OL-guld i Atlanta i 1996. Parret har været gift siden 1989 og har to sønner.


René Toft Hansen og Henrik Toft Hansen
Gennem en årrække har brødrene René og Henrik Toft Hansen spillet sammen på landsholdet. 37-årige René fik debut på holdet i 2005, mens 34-årige Henrik fik debut i 2008. De to brødre har yderligere tre søskende, som også alle sammen spiller håndbold.


Ulrik Wilbek og Susanne Munk Wilbek
Ulrik Wilbek har en lang trænerkarriere bag sig, og interessen for håndbold deler han med hustruen Susanne Munk Wilbek, som gennem en årrække var målmand på landsholdet. De har været gift siden 1994 og har to børn sammen, mens han også har en datter fra et tidligere forhold.


Stine Bjerre Mortensen og Casper U. Mortensen
Stine Bjerre Mortensen har gennem en lang årrække været med til at dække håndbold for TV 2, men hun har faktisk også en fortid som aktiv spiller i Fredericia, hvor hun spillede i 1. division. Siden 2017 har hun været gift med Casper U. Mortensen, som blandt andet var med til at vinde OL-guld sammen med landsholdet i 2016.


Rikke Skov og Lotte Kiærskou
Både Rikke Skov og Lotte Kiærskou har en fortid på kvindelandsholdet, og gennem en årrække dannede de to håndboldspillere også par privat. De fik to børn sammen, inden de i 2011 gik fra hinanden. Siden har de begge fået nye partnere, og der er også kommet nye børn til familien.


Magnus Landin og Niklas Landin
Selvom der er syv års forskel, har Magnus og Niklas Landin spillet sammen på landsholdet gennem flere år. Den 32-årige målmand Niklas Landin har været med på landsholdet siden 2008, mens hans 26-årige lillebror blev en del af truppen i 2015. Til daglig spiller de begge i den tyske klub THW Kiel.
GALLERI: Håndboldstjerner i familie på kryds og tværs (FOTO: ALLER MEDIA)
Først var det håndboldkvinder, som særligt i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne vandt masser af medaljer hjem til Danmark, og siden er også håndboldherrerne blevet en del af den absolutte verdenstop.
Inden for de seneste år har de vundet guld til både EM, VM og OL.
Det bliver i familien
Håndbold er blevet en nationalsport, som tusindvis af danskere følgere. Også her i december, hvor kvinderne spiller VM i Spanien.
Det er Jesper Jensens anden slutrunde, siden han blev landstræner sidste år, men han har en lang karriere bag sig som både spiller og træner.
I familie på kryds og tværs
Interessen for håndbold deler han med både sin søster og sin hustru, for de har også begge en håndboldkarriere bag sig.
Faktisk er der mange nuværende og tidligere spillere samt eksperter, som har relationer til nogle af Danmarks største mandlige og kvindelige håndboldprofiler.
Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Se hvordan nogle af Danmarks mange stjerner er i familie på kryds og tværs i galleriet herover. Klik på firkanten øverst i højre hjørne at galleriet for at læse, hvordan de er i familie med hinanden.
Seneste nyt

Efter 11 år på "Natholdet": Nyt fra Anders ...

Skønne billeder fra ferien: Prinsesse Märtha Louise ...

Dronning Elizabeths barnebarn vækker opsigt med ...

Ulf Pilgaards afdøde kone tog en vigtig beslutning ...

Tillykke med dagen: Se Mette-Marits flotteste looks
