SE BILLEDET: Hans Lindbergs søn må vente på sin etårs-fødselsdagsgave
Den 35-årige håndboldspiller Hans Lindberg deltager lige nu i OL i Rio de Janeiro sammen med de danske håndboldherrer.
Det betyder, at han har været langt væk, mens sønnen Aron fejrer sin etårs fødselsdag hjemme i Danmark.
- Har lige prøvet at forklare, at min søn må vente med at få sin 1 års fødselsdagsgave til at jeg kommer hjem, han tog det pænt, skriver Hans Lindberg på sin Facebook-profil.
LÆS MERE: Hans Lindberg: Vi er lykkelige
Hans Lindberg har fejret fødselsdag
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses lille Aron, der rækker hænderne op i vejret.
Det er ganske forståeligt, at den lille dreng er savnet af sin far, hvis hold mandag den 15. august går på banen mod Frankrig.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Ikke nok med, at sønnen har fødselsdag, så kan Hans Lindberg også selv fejre, at han er fyldt 35 år den 1. august.
Hans Lindberg måtte undvære sin søn
Det skete til gengæld med 16 timers flyrejse på vej til Rio de Janeiro, så der har ikke været plads til megen familiehygge i anledning af mærkedagene.
I starten af året måtte håndboldspilleren ligeledes undvære sin lille søn, da han deltog i EM i Polen.
Hans Lindberg er med ved OL i Rio de Janeiro som reservespiller og har derfor endnu ikke været på banen.