21. aug. 2016
Af Marianne Singer

SE VIDEO: Sølvvinderen Sara Slott overrasket af familien

En overvældet Sara Slott Petersen fik varme kram af familien, da hun ankom til Danmark.

Fætre, kusiner, tanter og onkler var søndag aften mødt op i Kastrup Lufthavn for at overraske familiens OL-sølvvinder Sara Slott med en festlig velkomst.

Og det lykkedes til fulde. For det var en paf Sara Slott, der trådte ud i ankomsthallen og fik øje på de mange mennesker, der hujende tog imod hende.

Turen gik videre til Århus

Ud over den sjællandske del af familien var også nære venner og løbekammerater kommet for at lykønske hende. Kort efter fejringen i København gik turen videre til Aarhus, hvor Sara Slotts forældre, hendes mand og parrets to-årige søn Tobias venter hende hjem fra Rio. SE BILLEDERNE: Sara Slott fik flot modtagelse i lufthavnen

Læs mere om: