9. jul. 2024
Af Maria Hoang

Skadet Mads Hoxer udgår af OL-truppen: Hans Lindberg træder til

Mads Hoxer. 
Mads Hoxer.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En skade gør, at landstræner Nikolaj Jacobsen nu må rokere rundt i sine planer.

Kort inden afgang til OL i Paris har en skade ramt de danske landsholdsherrer.

sin hjemmeside oplyser Dansk Håndbold, at Mads Hoxer på grund af en skade udgår af OL-truppen.

Til landsholdets første træning pådrog Aalborg Håndbold-spilleren sig en ankelskade, og derfor kommer han ikke med til Paris, oplyses det.

– Det er selvfølgelig virkelig ærgerligt for Mads (Hoxer, red.) – og for os andre. Mads har set spændende ud i kombinationen af højre back og højre fløj, og han var også tiltænkt en rolle under OL, hvor vi eventuelt skulle spille med to venstrehænder i bagkæden. Så det giver os desværre et mindre kort på hånden lige nu, udtaler landstræner Nikolaj Jacobsen.

Mads Hoxer lægger i en udtalelse heller ikke skjul på sin ærgrelse:

– Jeg er bare ked af det. Det har altid været drømmen at spille OL. Og det kunne have været prikken over i’et på den her sæson. Men det er sådan, det er, lyder det fra den skadede højreback.

Dansk Håndbold oplyser, at Hans "Majestæt" Lindberg og Emil Madsen nu bliver en del af OL-truppen, og de træner med inden afrejse til OL i Paris.

Læs mere om: