23. jul. 2018
Af Juliane Olsen

SØDT FOTO: Det skal Hans Lindbergs lille søn hedde

Hans Lindberg
Hans Lindberg
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Håndboldspiller Hans Lindbergs søn har fået navn, og den lille ny skal hedde Carl Philip Mackenhauer Lindberg.

Den 36-årige håndboldspiller Hans Lindberg kunne i starten af juni byde sommeren velkommen med en lille ny verdensborger på armen.

Her blev han nemlig far for anden gang til en søn, der har nu har fået sit navn, hvilket håndboldspilleren stolt har delagtiggjort med sine følgere på det sociale medie Instagram.

"Endelig tilbage hos ham her guldklumpen efter 10 dage på træningslejr," skriver Hans Lindberg.

Aron er blevet storebror

I opdateringen, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, afslører sportsstjernen desuden, at sønnen har fået navnet Carl Philip Mackenhauer Lindberg.

Ægteparret Hans Lindberg og Jeanette Mackenhauer er i forvejen forældre til sønnen Aron på to år, som altså nu er blevet storebror.

Lille Carl Philip, der altså deler navn med en svensk prins, meldte dog sin ankomst et par uger tidligere end forventet.

Storebrors dåb fandt sted i Danmark

Men det gør jo ikke så meget, når man er længe ventet, hvilket tydeligt fremgår af Hans Lindbergs Instagram-profil.

Da storebror Aron i 2015 blev døbt, foregik dåben i Danmark, og det vil vise sig, om det også bliver tilfældet med lille Carl Philip.

Hans Lindberg og Jeanette Mackenhauer, der er jurist, bor nemlig til daglig i Hamborg, men ville altså gerne være tæt på den danske familie på den store dag.

https://imgix.billedbladet.dk/37658997_10155332480560764_9113405047122690048_na_0.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: