23. nov. 2011
Af af Lisbeth Grube

Sophie Fjellvang-Sølling: Jeg har været ufattelig heldig

Sophie Fjellvang-Sølling
Sophie Fjellvang-Sølling
Foto: Lars Laursen/BILLED-BLADET
Skiløberen Sophie Fjellvang-Sølling kæmper stadig med store smerter efter en alvorlig ulykke, der var tæt på at gøre hende lam

Med sin umanerligt veltrænede krop har hun taget pusten fra alle i "Vild med dans". Men den 30-årige skicross-løber har knoklet for hver en spændt muskel.

Når Sophie ikke er på ski, elsker hun at suse ud og kitesurfe, cykle på mountainbike eller undervandsjage. Og så har hun styrketrænet intenst, siden hun som bare 16-årig flyttede hjemmefra for at kickstarte skikarrieren i Norge.

- Lige nu har jeg ikke tid til andet end dans, men jeg har ret mange muskler, fordi jeg har trænet halvdelen af mit liv. Det er strengt nødvendigt for at kunne stå på ski. Når jeg styrter, skal mit skelet være pakket ind i muskler, for ellers går det galt, forklarer hun.

Ironisk nok var det ikke på ski, det gik helt galt for Sophie i 2009. Alverdens muskler kunne ikke redde hende, da hun under styrketræningen fik et stativ på 130 kilo ned over sig og brækkede ryggen. En lændehvirvel blev totalt knust.

- Det var et ufatteligt held, at jeg ikke blev lam. Da jeg vågnede fra narkosen, sagde kirurgen, der havde opereret mig, som det første: "Du er meget heldig, at du ikke har lavet en Jason Watt".

Mens jeg lå klemt under vægtstangen, kan jeg huske, at jeg lå og vippede med tæerne for at se, om der var forbindelse til nerverne. Det var der heldigvis, siger Sophie.

Med fire titaniumskruer og to plader i ryggen tog hun fat på en indædt kamp. Ikke alene for at komme på benene, men for at komme på ski til OL i Vancouver ni måneder senere. Fra kun at kunne humpe en enkelt runde omkring huset, før hun måtte ned at ligge, fik Sophie trænet sig op til et comeback på pisterne og opnåede sit bedste resultat nogensinde.

- På den måde blev det virkelig en personlig succeshistorie. Jeg gjorde det! Dengang havde jeg ikke tid til at fordøje, hvad der var sket, men i dag er jeg bare så taknemmelig for at have min førlighed. At kunne bevæge mig frit. Helt basalt, siger Sophie, som ikke lader sig tynge af de mén, ulykken har givet hende.

- Jeg har nedsat bevægelighed, og det stive stykke i ryggen banker imod alt. Men selv om ting gør ondt, afholder det mig ikke fra at have det sjovt. Jeg prøver på ikke at lade mig begrænse.

Det samme gør sig gældende med moderrollen. Hun og Nikolaj, som har været gift i fem år, elsker at være blevet en familie, og det afholder dem ikke fra at være særdeles aktive sportsmennesker. Lille Maximillian er med til dansetræning i en bæresele, og den lille purk er også med, når Sophie tager på ski.

Læs mere om: