31. maj. 2012
Af af Thomas Flindt

Sophie Fjellvang-Sølling på job igen efter mandens død

Sophie Fjellvang-Sølling
Sophie Fjellvang-Sølling
Foto: Ole Bjørk
I går besøgte Sophie Fjellvang-Sølling en folkeskole blot få uger efter mandens tragiske død.

Silas Holst og Sophie Fjellvang-Sølling opbyggede et meget nært venskab, da de i efteråret vandt "Vild med dans". Silas har derfor været en stor støtte for Sophie efter, at hun for få uger siden mistede sin mand Nikolaj, som døde af en blodprop.

Det var derfor også Silas, der førte Sophie ind i aulaen på Rygaards Skole i Hellerup til hendes første arbejdsdag efter tragedien. Det storsmilende dansepar blev mødt af et kæmpe brøl fra de glade børn, der på tætteste hold fik lov til at opleve de to "gomuuhh"-ambassadører på dansegulvet.

Det var en stor oplevelse for Sophie at danse med Silas igen, og endnu større var det at være et godt forbillede for de over 100 elever, der var stuvet sammen i skolens aula.

- Jeg har bare haft lyst til at komme ud på skolerne og være med til at motivere dem (børnene, red.) og gøre noget godt for andre. Så det var bare rigtig dejligt, fortalte skicrossløberen til BT, og fortsatte:

- Jamen, jeg bliver glad af at danse. Det gør børn også.

Hun var dog ikke helt klar til at snakke om tabet af hendes mand, der efterlod hende alene med sin etårige søn, Maximilian.

- Jeg er ikke klar til at snakke endnu, sagde hun til BT.

Læs mere om: